Politikere så på farligt vejkryds
En dødsulykke i sidste måned fik i dag politikere fra amt og kommune til at se nærmere på et vejkryds syd for Randers.
Et trafikkryds syd for Randers skal være mere sikkert for cyklister. Det kræver de lokale beboere efter en dødsulykke i sidste måned.
Her til morgen tog beboerne så en håndfuld politikerne fra både amt og kommune med ud til ulykkesstedet for at vise dem, hvor farlig stedet er for de svage trafikanter. Her viste det sig hurtigt, at politikerne anerkender behovet for at gøre vejen sikrere.
- Der er ikke noget mystisk i, at de er bange for at køre her. Der er meget trafik, og de mange til- og frakørsler betyder, at bilisterne let kan blive uopmærksomme. Jeg kan godt forstå, at beboerne er utrygge, sagde formanden for amtets trafikudvalg, Erik Poulsen (V), efter at have set nærmere på ulykkesstedet.
Indtil videre er der dog ingen løsning på, hvad der præcist skal gøres for at øge sikkerheden. Denne løsning skal politikerne nu finde i samarbejde med de lokale beboere.
LÆS OGSÅ:15-årig" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12803">15-årig dræbt af lastbil (13/12-2005)