Politikere: Prisen på børnepasning skal ned

Den store forskel på priserne på børnepasning i Århus og Randers kommuner får nu århusianske politikere på banen. Se tv-indslag her.

Forældre i Århus betaler hver måned 3.165 kroner for en vuggestueplads. Det er næsten 900 kroner mere end i Randers, hvor prisen for en tilsvarende plads er 2.283.

Også priserne for børnehavepladser og skolefritidsordninger er markant højere i Århus, og det får nu flere lokale politikere på banen.

- Århus er nummer ét på listen over de dyreste byer at få passet børn i. Det skal vi gøre noget ved, for det er ikke rimeligt over for de børnefamilier, der bor her, siger den radikale byrådskandidat Søren Højlund Carlsen.

Også SF, Venstre og Socialdemokraterne er klar til at sætte prisen ned.

Du kan se et tv-indslag ved at klikke i boksen ovenfor til højre.