Politikere: Husk at stemme

Østjyske folketingskandidater opfordrer borgerne i Aarhus Vest til at stemme til folketingsvalget

01:36

1 af 2

Flere østjyske politikere var søndag på rundtur i det vestlige Aarhus for at opfordre folk til at huske at stemme.

Der var en særlig grund til, at turen gik til netop Aarhus Vest:

- Fordi stemmeprocenten er for lav i Aarhus Vest, og derfor skal vi have folk ned til stemmeurnerne og sige ja til demokratiet, siger Socialdemokraternes folketingskandidat Jens Joel til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Jens Joel og borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S) besøgte søndag Bazar Vest for at opfordre alle til at stemme. Den opfordring kommer i kølvandet på, at flere salafister i løbet af valgkampen har opfordret muslimer til ikke at stemme.

Se også: Muslimer angriber salafister

- Man bestemmer jo selv (om man vil stemme, red.), men jeg forstår slet ikke, at nogen opfordrer til ikke at stemme, og alle dem, jeg møder, siger: "Jeg skal nok gå ned og stemme", lyder det fra Jens Joel.

Med sig på sin tur havde Jens Joel borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S), og i Gellerupparken var Enhedslistens Nikolaj Villumsen søndag ude at stemme dørklokker med det samme budskab:

- Vi ønsker at bekæmpe ekstremisme med demokrati, og det er så derfor, vi nu tager kampen op og går fra dør til dør, fortæller han.

I videoen øverst på siden kan du se, hvordan det gik til, da Jens Joel og Jacob Bundsgaard var på besøg i Bazar Vest.