Politiker: Vi har et udvidet ansvar

Stemte imod ny parkeringskælder i Silkeborg

02:44

1 af 2

Byrådet burde have overvejet andre løsninger i forbindelse med beslutningen om at lave en ny underjordisk parkeringskælder under Torvet i Silkeborg. Sådan lyder kritikken fra byrådsmedlem Rune Dreier Kristensen (S), der stemte imod forslaget.

Den samlede pris for den nye underjordiske P-kælder er omkring 95 millioner kroner, hvor Silkeborg Kommune betaler de 33,4 millioner, mens det resterende beløb betales entreprenørfirmaet A. Enggaard, der kommer til at eje pladsen rent juridisk.

Det mener Rune Dreier Kristensen er en forkert løsning:

Se også: Venstrepolitiker: P-kælder er tyveri

- Når man splitter en by i denne her grad, som det er sket, så har vi som politikere et ansvar - jeg vil ligefrem sige et udvidet politisk ansvar - og så vil jeg gerne bakke den tidligere borgmester Jørgen Würtz op i, at så burde det være os som politikere og som kommune, der går ind og bygger og tager ansvar for en p-kælder under torvet.

Ifølge Rune Dreier Kristensen var der andre muligheder, politikerne med fordel kunne have overvejet - blandt andet at forhøre sig hos Jyske Bank, som også har planer om en parkeringskælder:

- Det har man bare ikke politisk ville behandle overhovedet, og det er aldrig nogensinde tilfaldet byrådet. Og det synes jeg principilet er forkert, at vi ikke har fået lov til at diskutere det forslag.

I alt stemte 20 politikere stemte for parkeringskælderen, mens 10 stemte imod - blandt andre også byrådsmedlem Casper Mouritsen fra Venstre:

Se også: Borgmester glad for afgørelse

- Nu står vi så med en løsning, som efter min mening laver et tyveri fra borgerne. Vi sender 33,4 millioner af sted til en privat investor for en parkeringskælder, bygget, ejet og drevet af en privat investor for skatteborgernes penge - og det, synes jeg, er problematisk, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Hør Rune Dreier Kristensen uddybe sin kritik i videoen øverst på siden.