Politifolk truet med kniv
Mand gik amok og truede både kvinde og politi med kniv. Politiet måtte trække tjenestepistoler.
13. dec 2007, kl. 07:40
Mere end 30 dage gammel
En 32-årig mand fra Randers var mere end almindelig vred i nat.
Politiet blev kaldt ud til husspetakler på Ymersvej, hvor en 32-årig mand truede en kvinde med en kniv.
Da politiet nåede frem, vendte manden sig mod dem og truede med at stikke dem ned.
Det fik betjentene til at trække pistolerne, og de fik manden overmandet uden at løsne et skud.
Den 32-årige er nu anholdt og bliver fremstillet senere i dag.