Politifolk som cowboys

Politiet prøver søndag morgen at få styr på en flok kvier, der er sluppet løs ved Hadsten

Ialt drejer det sig om 12 kvier, der går løse rundt på Gl. Sellingvej i Hadstens sydlige udkant.

Politifolk fra Randers er rykket i felten og har som vaskeægte cowboys fået samlet flokken, der ifølge vagthavende på politigården, lige nu er drevet hen til en nærliggende branddam.

- Nu er vi ved at få styr på kvierne. Nu mangler vi bare at finde ejeren, så dyrene kan komme hjem i de vante omgivelser igen, siger vagthavende hos Randers Politi.