Betjent blev syg af at efterforske børneporno: Kan ikke få anerkendt PTSD som arbejdsskade

Igennem otte år har Allan Ponti kæmpet forgæves for at få anerkendt PTSD som en skade, der er udløst af hans tid i politiet. Sammen med andre veteraner, kæmper han om at få erstatning

02:28

VIDEO: Allan Ponti arbejdede hos politiet i 20 år, og oplevelserne har udløst PTSD.

De er første mand eller kvinde ved trafikulykker og på gerningssteder. De giver ægtefæller, forældre og børn besked om, at de har mistet deres kære på tragisk vis. De er i frontlinjen, når demonstranter bliver voldelige.

Læs også Politisk opbakning til PTSD-ramt lokofører breder sig: - Sagen er dybt ulykkelig

For nogle politifolk kan det føre til, at de kommer til at lide af invaliderende posttraumatisk stress. En sygdom, der gør, at de må trække sig fra tjenesten.

Men selvom det er udløst af oplevelser i tjenesten, kan det være svært at få anerkendt PTSD som en skade, der er udløst af arbejde.

I frontlinjen

En af dem, der kæmper med at få PTSD anerkendt som arbejdsskade, er 56-årige Allan Ponti fra Horsens.

Vi vil gerne have lov at sidestilles med dem, der har været udsendt i krigszoner.

Allan Ponti, Tidligere politibetjent

Igennem 20 år var han i politiet. Han var blandt andet i frontlinjen ved Nørrebro-demonstrationerne i 1993

- Det er blot en af tingene, og så har det så hobet sig op gennem hen ad vejen med færdselsdrab, og drabssager, hvor man kommer ud som første mand på stedet. Det er mere dagligdagsting, men det er stadig voldsomme ting, hvor man siger, den tager jeg, det er fint nok. Men bagved sker der altså et eller andet med ens hjerne, og man får en rimelig kort lunte og bliver aggressiv, siger Allan Ponti.

I sit virke som politibetjent befandt Allan Ponti sig nogle gange i ubehagelige situationer, som stadig hjemsøger ham i dag.

I det sidste år af sin karriere i politiet sad han i en afdeling, der behandler børnepornosager. Men en dag i 2011 blev det ganske enkelt for meget.

- Så sortner det bare for mig, og så kan jeg ikke huske ret meget mere. Så tænker jeg, jeg har det dårligt, så kører jeg bare hjem. Det var der, det hele sluttede, siger Allan Ponti.

Arbejdsskadestyrelsen har godkendt, at jeg har PTSD, men de siger også, at det ikke er arbejdsrelateret.

Allan Ponti, Tidligere politibetjent

Efter den dag bliver Allan Ponti sygemeldt. Efter flere samtaler hos psykolog og flere psykiatere er diagnosen meget klar. Han lider af PTSD.

- Det var simpelthen en ophobning af ting, jeg oplevede igennem de 20 år. Som jeg egentlig ikke får bearbejdet. Som så gør, at hjernen lukker fuldstændig ned. Man aner ikke, hvor man er henne og hvem, man er, og hvad man skal. Det bliver bare sort, siger Allan Ponti.

Allan Ponti har i dag et fleksjob på ni timer om ugen.

Kan ikke få anerkendelse

Men selvom diagnosen er klar hurtig, så bliver det en årelang kamp for Allan Ponti om at få anerkendt PTSD som en arbejdsskade.

Allan Ponti vil som tidligere politibetjent gerne sidestilles med krigsudsendte.

- Arbejdsskadestyrelsen har godkendt, at jeg har PTSD, men de siger også, at det ikke er arbejdsrelateret, siger Allan Ponti.

Hvis der går mere end seks måneder, fra man oplever en voldsom hændelse til at man får en psykisk reaktion, så bliver det oftest ikke vurderet som en arbejdsrelateret skade. Sådan er lovgivningen på området.

- Det er så uanstændigt, som det kan være. Det er uartigt over for folk, at der skal gå så mange år, siger Allan Ponti, der har haft en arbejdsskadesag kørende i otte år.

Flere får ikke erstatning

I dag er Allan Ponti næstformand i Politiveteranforening, der i dag tæller 140 medlemmer. Det er en frivillig forening af PTSD ramte politifolk, som er blevet afskediget.

De kæmper alle en privat kamp for at få anerkendt deres sygdom som en skade, der er udløst af arbejde i politiet.

Allan Ponti var en af betjentene, der var til stede under urolighederne på Nørrebro den 18. maj 1993.

- Vi har prøvet flere gange at gå til politikerne, men der sker ikke rigtig noget. Vi vil gerne have lov at sidestilles med dem, der har været udsendt i krigszoner. Vi vil gerne sidestilles med dem, der har været udsendt. Vi har de samme skader, de har også PTSD og det har vi også. Vi har også haft vores krig i gaderne, så jeg kan ikke se forskellen end at økonomien spiller en rolle, siger Allan Ponti.

Flere faggrupper ramt

TV2 ØSTJYLLAND kunne onsdag fortælle historien om, hvordan den tidligere lokofører Brian Borg ikke kan få anerkendt PTSD som arbejdsskade og få erstatning, på trods af at hans sygdom er udløst af de oplevelser, han har haft, mens han har ført tog.

02:46

VIDEO: Lokoføreren Brian Borg har i forbindelse med sit arbejde blandt andet oplevet otte ulykker, og i dag lider han af PTSD.

Luk video

I alt har han været indblandet i otte ulykker. Men fordi der gik mere end seks måneder mellem ulykkerne skete og han gik psykisk ned, er svaret fra Arbejdsskadestyrelsen, at det ikke er arbejdsrelateret PTSD.

Problemstillingen er også kendt blandt ansatte i landets fængsler. I Fængselsforbundet kæmper man nemlig også for, at loven på området bliver ændret.  

- I min verden er den jo fuldkommen absurd, fordi hele fagkundskaben jo netop siger, at PTSD sagtens kan komme som en eftervirkning af noget, man har oplevet tidligere, siger Kim Østerbye, der er formand for Fængselsforbundet, og fortsætter:

- Og derfor virker den for mig i virkeligheden som om, at den er lavet enten for at spare penge eller for at beskytte systemet, siger Kim Østerbye, der er formand for Fængselsforbundet.

PTSD står for Posttraumatic Stress Disorder.

Den opfattelse deler Allan Ponti.

- Jeg tror ikke, politikerne tør åbne op for det, for åbner de op for den pose, der hedder anerkendelse af arbejdsskaden, så er der mange, der står på venteliste, siger Allan Ponti.

Veteranerne fik ændret lovgivning

Den situation som både Brian Borg og Allan Ponti sidder i, har flere soldaterveteraner siddet i tidligere.

Læs også Tidligere udsendt: Alle der har fået PTSD i tjenesten bør få hjælp

Veteraner, der fik konstateret PTSD senere end seks måneder efter udsendelse, fik ikke anerkendt sygdommen som en arbejdsskade.

Dette medførte, at folketinget vedtog en særlov i 2014. I særloven, der kun gælder for udsendte soldater og andre statsansatte, bortfaldt kravet om en speciallægeerklæring inden for seks måneder efter hændelsen.