Politiets fotofælder havde travlt

Flere end 1.200 bilister kan se frem til et girokort efter politirazzia på de østjyske veje.

Knips!

Sådan sagde det ikke færre end 1.230 gange, da politiet i sidste uge rykkede ud med fotobiler på de østjyske veje.

Razziaen sluttede i går, søndag, og de mange bilister kan nu se frem til at få et giroindbetalingskort ind ad brevsprækken.

Ifølge lederen af Rigspolitiets Færdselsafdeling i Randers, Kristian Thomsen, er antallet af hastighedsoverskridelser ikke overraskende. Det varer nogenlunde til, hvad politiet forventede.

Politiets kameraer var både opstillet i byområder og på landeveje. Især på landevejene gik mange bilister i politiets fotofælder, oplyser Kristian Thomsen.