Politiet vil have mand udvist: Usikker på hvem han er

Østjyllands Politi fremstiller i dag en mand sigtet for at opholde sig ulovligt i landet

En 32-årig mand bliver lørdag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for at opholde sig ulovligt i landet.

Under en opgave fredag traf betjente fra Østjyllands Politi en 32-årig mand, som man mistænker for at opholde sig ulovligt i Danmark. Mandens identitet er politiet dog usikker på.

- Vi er usikre på, hvem han er, men hvis det er ham, som vi tror, det er, så må han ikke være her i landet, siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Jes Frederiksen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Kommune: Tricktyve udgiver sig for at være hjemme-hjælpere

Politiet har altså endnu ikke kunne fastslå den 32-åriges identitet ud fra de identitetspapirer, han havde på sig.

- Hvis ikke det lykkes, kan vi tage andre midler i brug som fingeraftryk, siger Jes Frederiksen.

Det er medfør Udlændingeloven, at Østjyllands Politi sigter manden og ønsker ham udvist.