Politiet var klar med kokain på hotel i Aarhus

Forhandlinger om køb af 200 kilo kokain var tom snak, siger forsvarer, der kalder efterforskning ulovlig

Den særlige Aktionsstyrke fra Politiets Efterretningstjeneste var kørt i stilling. Og betjente skulle vise cirka 20 kilo kokain på et værelse på Hotel Marselis i Aarhus.

Sådan var politiets plan for et effektfuldt punktum i en stor undercover-operation i december i Aarhus for snart to år siden.

Men politiet slog bak. I stedet blev de to mistænkte mænd anholdt dagen før, at den ene efter planen skulle have set og testet narkoen på hotelværelset.

Forløbet får en kritisk overhaling i Vestre Landsret tirsdag, hvor de nu tiltalte siger, at de er uskyldige. De nægter at have forsøgt at købe 200 kilo for 43 millioner kroner.

Anklager vil fjerne sort plet på politiarbejde

Kun snak

- Der har kun været snak og ingen handling fra denne lykkeridder, siger advokat Michael Juul Eriksen, der forsvarer en 31-årig tysker.

I agent-operationen optrådte to tidligere narkodømte, som var engageret af det amerikanske narkopoliti DEA, og en britisk undercover-betjent som dem, der ville levere den store mængde kokain "direkte fra junglen".

- Der har aldrig tidligere været en sag som denne i Danmark, konstaterer Juul Eriksen.

Han finder det påfaldende og mærkeligt, at politiet besluttede at stoppe skuespillet inden klimaks på hotelværelset.

Hvis man havde ladet spillet fortsætte, ville det derimod have stået klart, at tyskeren og den anden tiltalte mand reelt ikke var parat til at købe, mener han.

- Men dansk politi og anklagemyndighed ville meget nødigt skuffe deres amerikanske kolleger, siger forsvareren.

Kritik af brug af civil agent

Særligt brugen af en colombiansk civil agent, den tidligere narkodømte "Maria", får kritik. Manden får penge for at bistå DEA.

- Vi er ikke vant til i vores retssystem at håndtere personer, der lever af at fabrikere kriminalitet, siger Michael Juul Eriksen.

Vred over agent-møde på café

Ifølge ham har "Maria" og den anden DEA-hjælper overtrådt dansk lov ved at provokere og lokke de to nu tiltalte til de kriminelle forhandlinger, som foregik først i den colombianske hovedstad, Bogota, og derefter på dansk jord.

Desuden er det er i strid med menneskerettighederne, at anklagemyndigheden ikke har fremlagt materiale fra efterforskningen i Colombia, hvor de afgørende første møder fandt sted, lyder det.

Igennem næsten fire timer forsøger forsvareren at begrunde en frifindelse.

- Det må ikke være myndighedernes opgave at skabe kriminalitet, men at bekæmpe kriminalitet, lyder den afsluttende salut.

Dommen ventes senere på ugen.

pakker

Østjyske pakkeshops bugner: - Det er gået helt amok efter Black Friday

Anders Holch Povlsen Bestseller

Anders Holch Povlsen er nu verdens 254. rigeste mand

Fællesskabets Hus plejehjem Skanderborg

playTo østjyske kommuner indfører besøgsrestriktioner på plejehjem

Hans Frost og Tom Kronbo - F.A.K bokseklub fylder 100 år

playLegendarisk bokseklub fylder 100 år – fejrer det ved at vække fortiden til live

Lars Østergaard

Overlæge: For mange danskere vil sige nej til corona-vaccine

Anne Fjelsted Rasmussen

play Beslutningen er udskudt: Kræftsyge børn skal ikke til København endnu