Politiet undersøger anmeldelse om skud i Tilst

Politiet søger vidner, der har bemærket noget i krydset mellem Havkærvej og Viborgvej i Aarhus tirsdag aften

Østjyllands Politi fik tirsdag en anmeldelse om flere affyrede skud i Tilst ved Aarhus. Foto: Per Øxenholt

18.22 tirsdag aften modtog Østjyllands Politi en anmeldelse af, at der var blevet affyret flere skud i Tilst vest for Aarhus.

Da politiet rykker ud, finder betjentene ingen personer ramt af skud.

Vidner efterlyses

Politiet beder i en pressemeddelelse udsendt 23.12 tirsdag aften vidner, der har set eller hørt noget i krydset mellem Havkærvej og Viborgvej i Tilst, om at henvende sig.

Læs også Pædofili-forbryder sigtet igen: Justitsminister kommer med en plan

I pressemeddelelsen oplyser politiet, at efter anmeldelsen afspærrede politiet krydset i nogle timer, mens stedet blev undersøgt.

Østjyllands Politi oplyser, at der fortsat pågår en efterforskning.