Politiet: Stille og roligt folkemøde

Politiet er til stede ved Mosbjerg Folkemøde, og de melder om en stille dag

Til lørdagens folkemøde i Alken ved Skanderborg, hvor nationalkonservative og nationalliberale fra det meste er Danmark er samlet, er også politiet til stede.

Her melder man om en stille og rolig dag.

- Det er en blandet forsamling af familien Danmark, der er derude, og vi har slet ikke haft noget. Der har ikke været nogen episoder, siger vagtchef Henrik Dam fra Sydøstjyllands Politi til tv2oj.dk.

Til folkemødet er omkring 220 mennesker samlet, hvor blandt andre den tidligere formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard taler.

Derudover er også præsten og det tidligere Dansk Folkeparti-folketingsmedlem Søren Krarup og englænderen Paul Weston, der tidligere har været medlem af de højreorienterede organisationer UKIP og English Defence League, gæster til mødet.

Særligt Lars Hedegaards besøg har været med til, at politiet sørger for beskyttelse på mødet.

Men vagtchefen vil ikke oplyse om, hvad deres indsats består i, eller hvor længe de er til stede ved mødet.

- Jeg kan ikke sige andet, end at vi er derude, siger Henrik Dam.