Politiet stenet i nat
Fjendtlig stemning efter anholdelse
12. jun 2013, kl. 14:16
Mere end 30 dage gammel
Boligområdet Bispehaven i det vestlige Aarhus blev i nat omdannet til en regulær kampzone med påsatte brande og stenkast mod politiet.
Uroen brød ud i aftes og fortsatte til ud på natten.
Ifølge Østjyllands Politi har der været en generel fjendtlig stemning overfor politiet i området efter en aktuel voldssag, hvor en person i går blev varetægtsfængslet.
Deltagerne i urolighederne var mellem 18 og 25 år, mens enkelte af uromagerne var under 18.
Politiet vil nu forsøge at imødegå eventuel ny uro ved at være synligt til stede i Bispehaven. Politiet har desuden indledt et samarbejde med Aarhus Kommune om en indsats overfor de unge, der stod bag balladen.