Politiet søger vidner i bombesag
Østjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp for at opklare bombeattentatet mod en tidligere HA-rocker på Pension Skejby.
Østjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med folk, der har set noget mistænkeligt omkring Pension Skejby før torsdagens bombeangreb mod en af pensionens beboere.
Torsdag morgen omkring klokken seks sprængte en bombe under bilen, netop som eks-rockeren Bo Steffensen satte den i bakgear.
Bo Steffensen slap uskadt, men flere andre biler og ruder fik skader.
Politiet er stadig på jagt efter gerningsmændene, og vil derfor gerne høre fra vidner, som har set noget mistænkeligt omkring Pension Skejby torsdag morgen og dagene inden.
Østjyllands Politi kan kontaktes på telefonnummer 8731 1448 eller 114.
Bomben sprængtes ved Pension Skejby nær Ikea i det nordlige Århus:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&q=P.O.+Pedersens+Vej+1,+8200,+%C3%85rhus&sll=55.869147,11.228027&sspn=9.185304,28.498535&ie=UTF8&cd=1&geocode=FR6PWQMdpXebAA&split=0&hq=&hnear=P.O.+Pedersens+Vej+1,+8200,+%C3%85rhus&t=h&ll=56.197203,10.186043&spn=0.013752,0.043859&z=14&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort