Politiet skærper jagten på romaer
Østjyllands Politi har undersøgt romaerne og deres kriminalitetsmønster. Nu skal der dæmmes op for dem.
Romaerne i Danmark kan se frem til en hård tid.
Det skriver MetroExpress.
Østjyllands Politi har nu undersøgt fænomenet til bunds, og det viser sig, at de tilrejsende romaer benytter sig af en bred palet af fup og fiduser.
I perioden 2005-2007 er der indløbet 163 anmeldelser mod 315 romaer i politikredsen, og
87 er blevet sigtet.
- Deres aktiviteter tæller mange forskellige kriminalitetsformer. Nogle sælger falske uldsmykker ved rastepladser og motorvejsafkørsler, hvor de forsøger at bilde folk ind, at de er løbet tør for brændstof og har behov for kontanter til benzin. Andre begår tricktyveri, lommetyveri, og
butikstyveri eller går ind i en butik og veksler en stor seddel. Pengene skifter hænder så mange gange, at svindleren kommer ud med flere penge, end han kom ind med, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Operativ Planlægning og Analyse i Østjyllands
Politi.
Kortlægningen af de tilrejsende romaers kriminalitetsmønster deler Østjyllands Politi med de andre politikredse i et forsøg på at dæmme op for kriminaliteten.