Teenager anmelder voldtægt: Politiet har anholdt ung mand

Ung mand fremstilles i grundlovsforhør onsdag. Han er sigtet for at have voldtaget en ung kvinde på Djursland

Den 22-årige mand bliver onsdag fremstillet i grundlovsforhør ved byretten i Randers. Foto: Martin Sylvest Andersen - Ritzau Scanpix

En 22-årig mand bliver onsdag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han er sigtet for at have voldtaget en 19-årig kvinde.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter

Ifølge sigtelsen skete voldtægten på en adresse i Hornslet, der ligger på Djursland.

Læs også Se politiets video: Maskeret mand satte ild til frisørsalon

Østjyllands Politi ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Det vides dermed ikke, om de to kendte hinanden, eller hvordan manden forholder sig til sigtelsen.

Manden bliver fremstillet i grundlovsforhøret klokken 14 ved Retten i Randers, hvor der vil blive bedt om lukkede døre fra anklagemyndighedens side.

Det betyder, at dørene vil blive lukket for offentligheden, når anklagemyndigheden lægger politiets foreløbige efterforskning på bordet, ligesom den sigtedes forklaring heller ikke kommer frem.