Politiet patruljerer til søs: På jagt efter hr. og fru Danmark

VM har sendt 1500 ekstra sejlere i Aarhus Bugt, men det er ikke dem, som politiet holder øje med

02:02

VIDEO: Politiet patruljerer til søs for at passe på de bløde trafikanter.

Sommervejret har indbudt til lystsejlads, men det er ikke alle, der har læst op på de regler, der gælder på vandet.

- Det er hr. og fru Danmark, der kommer på vandet i deres motorbåd, som desværre ikke helt har læst op på reglerne, fortæller Nicolaj Johansen, politiassistent fra Østjyllands Politi.

Læs også Kronprins Frederik overraskede alle på Smukfest

Det er ligesom det almindelige beredskab, som vi kender fra gadebilledet. Forskellen er bare, at de patruljerer til søs.

- Vi prøver at passe på de bløde trafikanter, forklarer Nicolaj Johansen.

Det er hr og fru Danmark, der kommer på vandet i deres motorbåd, som desværre ikke helt har læst op på reglerne.

Nicolaj Johansen, politiassistent, Østjyllands Politi

Det er indtil nu blevet til 15 sigtelser.

- Jeg ved ikke, om det kommer bag på os, det er jo et travlt område, og vejret indbyder jo til lystsejlads, men jeg synes, at det er mange, fortæller Lars Bro, operationel planlægger fra Østjyllands Politi. 

Politiet patruljerer i Aarhus Bugt. 

For at kunne patruljere på vandet har betjentene gennemgået en særlig uddannelse sammen med Marinehjemmeværnet, der også lægger både til patruljerne.<

I løbet af deres patruljering har politiet blandt andet standset en sejler ved et rutinetjek, som på alkometeret viste, at promillen var for høj. Manden blev sigtet for spiritussejlads, og herefter sejlede en patruljevogn ham til blodprøve.

Læs også Beredskabsinspektør om naturbrande: Det værste jeg har oplevet