Politiet opretter visitationszoner i Viby efter våbenfund

Østjyllands Politi frygter, at et opgør mellem unge er på vej

Østjyllands Politi har, gældende fra midnat lørdag den 3. september, indført visitationszoner i Rosenhøj og Rundhøj i Viby/Højbjerg.

Visitationszonerne er oprettet i foreløbigt 14 dage.

Her kan politiet foretage kropsvisitation og undersøge genstande, tøj og køretøjer for at tjekke for våben.

Det sker på baggrund af en episode torsdag aften, hvor Østjyllands Politi fandt en gruppe unge i området, der var i besiddelse af slagvåben, peberspray og knojern. 

Læs også Ballade i Rosenhøj: Unge anholdt med slagvåben og knojern

Østjyllands Politi skriver i en pressemeddelelsen, at det er vurderingen, at der er risiko for et opgør i de to områder, og derfor er der nu oprettet visitationszoner, der forhåbentlig skal virke præventivt.

Visitationszonen i Rosenhøj er i et afgrænset område blandt andet nord af jernbanen, øst af Ringvej Syd og Søndervangs Allé, syd af Matildelundsvej.

Læs også Fakta: Det må politiet i en visitationszone

I Rundhøj er visitationszonen mod nord af Jyllands Allé til Fredensvang Runddel, mod øst af Rosenvangs Allé, mod syd af Holmevej og mod vest af Holme Møllevej. 

Få overblikket over visitationszonerne herunder: 

Visitationszonen i Rosenhøj

 

Visitationszonen i Rundhøj