Politiet om bilbombe: Det var et drabsforsøg

Politiet betragter bombeattentat mod tidligere top-rocker fra Randers som et drabsforsøg. Attentatet var nøje planlagt.

Bilbomben mod den 42-årig eksrocker Bo Steffensen, der boede på kriminalforsorgens udslusningsintstitution i Skejby, var bygget til at udløses, når bilen blev sat i gang.

Fragmenterne fra bilbomben efterlod 48 huller i vinduerne på pensionens facade. Østjyllands Politi har fredag afhørt trafikanter, der færdedes i området. Her lykkedes det at tale med et vidne, der har set to mørke biler ræse fra stedet torsdag morgen

Politiet mener, at angrebet var nøje planlagt og formoder at eksrockeren, der var mål for bomben, har været under overvågning forud for drabsforsøget:

- Der er ingen tvivl om, at der er nogen, der har gjort nogen observationer. Det er hele set-uppet omkring det. Det er den måde, det (bomben, red.) er anbragt på. Og det er måden, det er lavet på. Der har været et forudgående forløb, vurderer politiinspektør Ole Madsen fra Østjyllands Politi over for TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se mere i fredagens nyhedsudsendelser på TV 2 | ØSTJYLLAND.

<i>Bomben sprængtes ved Pension Skejby nær Ikea i det nordlige Århus:</i>

<br /><small><a href="http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&q=P.O.+Pedersens+Vej+1,+8200,+%C3%85rhus&sll=55.869147,11.228027&sspn=9.185304,28.498535&ie=UTF8&cd=1&geocode=FR6PWQMdpXebAA&split=0&hq=&hnear=P.O.+Pedersens+Vej+1,+8200,+%C3%85rhus&t=h&ll=56.197203,10.186043&spn=0.013752,0.043859&z=14&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort</a></small>