Politiet lukkede facebookfest med 450 gæster

Manglende tilladelser og bevillinger betød, at politiet lukkede festen inden midnat

Foto: Google Maps

1 af 2

Det sociale medie Facebook har over en milliard aktive brugere og kan være et fantastisk middel til at samle folk på kort tid.

Fredag aften var der inviteret til fest via Facebook i Palads Selskabslokaler på Søren Frichs Vej i Åbyhøj, og der var godt gang i festen, indtil politiet dukkede op. Initiativtagerne bag festen havde nemlig hverken tilladelser eller bevillinger i orden, og så måtte ordensmagten agere festbremse.

- Vi sendte vores specialpatrulje, der har kontakt til dørmænd og restauratører, ud til festen sammen med en indsatsleder og sandsynligvis et par andre patruljer. De konstaterede, at der blev holdt fest uden nogen form for tilladelse, og der blev solgt spiritus, fortæller vagtchef Peter Hallstrøm fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.

Landbruget fester

Han oplyser, at indgangsbilletten til festen var tilmelding via Facebook for deltagerne, der primært var mellem 14 og 20 år, og der var hverken opsyn eller dørmænd ved festen.

- Vi lukkede festen klokken 23.50, og det gik relativt stille og roligt. Generelt vil jeg sige, at man skal iagttage de regler, der er og have tilladelser og bevillinger i orden, hvis man vil holde fest, lyder det fra Peter Hallstrøm.

I alt deltog cirka 450 personer i festen.