Gerningsmand var efterlyst: Et par tips bragte politiet på sporet
Politiet beder om hjælp til at finde den mand, der trak en kniv ved Kvickly i Åbyhøj
Manden er identificeret
Politiet har nu fundet frem til, hvem den pågældende mand er. Nogle borgere har kontaktet politiet med oplysninger, som ledte politiet hen på sporet af manden. Det oplyser Østjyllands Politi i tirsdagens døgnrapport. Derfor er billedet af manden også fjernet fra artiklen.
Et butikstyveri udviklede sig til et røveri i Åbyhøj i Aarhus mandag formiddag.
Gerningsmanden forlod butikken omkring klokken 11.30 angiveligt med tyvekoster fra Kvickly.
Flere personer fulgte efter manden og forsøgte at tilbageholde ham. Men han trak en kniv mod disse personer og dermed udviklede tyveriet sig til et røveri.
Efter at have trukket kniven løb han væk fra området.
Læs også
På butikken overvågningskamera kunne man følge gerningsmandens færden i butikken. Tirsdag morgen oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND, at manden stadig er på fri fod.
Politiet har offentliggjort et af billederne fra overvågningskameraet i håb om, at nogle kan genkende manden.
Tirsdag formiddag oplyste Østjyllands Politi, at man har fundet frem til, hvem manden er, og at man nu er ved at finde frem til ham.