Politiet leder efter forsvundet 46-årig

Politibetjente leder med hunde efter en 46-årig mand, som forsvandt fra sit hjem i Silkeborg i weekenden.

Den 46-årige mand blev efterlyst, da familien ikke kunne få kontakt til ham.

Manden, der bor i Vestergade i Silkeborg, har det psykisk dårligt og har tidligere truet med at begå selvmord.

Politiets eftersøgning af den 46-årig begyndte ifølge den silkeborgensiske radiostation Radio 1 mandag formiddag, men har stadig ikke båret frugt.

- Vi har efterhånden kigget en del steder. Vi har også haft hundene ude, og vi prøver også med hunde igen i dag. Problemet er, at vi ikke har noget fast udgangspunkt, så det er lidt som at lede i blinde, forklarer vicepolitikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi Mogens Rubæk til Radio 1.