Politiet jagter revolver-tyve

Stjal våbenskab fra lejlighed

Genrefoto. Foto: Colourbox

Politiet leder efter en eller flere gerningsmænd, som har haft held til at stjæle et våbenskab fra en lejlighed i Brabrand i det vestlige Aarhus.

Ifølge Østjyllands Politi fandt tyveriet sted på Astridsvej i Gellerupparken.

Her lykkedes det tirsdag aften for gerningsmændene at stjæle et cirka et meter højt våbenskab, der indehold en kaliber 22-revolver.

Tyveriet, der fandt sted kl. 22.08, blev straks opdaget og anmeldt til politiet.

Det er dog endnu ikke lykkedes at finde indbrudstyvene.