Politiet høstede hamp

Fandt 139 store hampplanter i Grenaa

Foto: Flickr

En 55-årig mand fra Grenaa er blevet sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer, efter at han tirsdag fik besøg af politiets specialpatrulje.

Ifølge Østjyllands Politi fandt betjentene i alt 139 store hampplanter på mandens grund. Planterne vejede tilsammen 106 kg.

Hamp-fundet i Grenaa fandt sted kun få dage efter, at politiets specialpatrulje gjorde en lignende fangst i nærheden af Randers.

Her gemte der sig 175 hamplanter i en brændenældebed ved en grusgrav.