Politiet holder øje ved skolerne

I de kommende tre uger er der ekstra betjente på skolevejene

Det kan koste dyrt ikke at spænde sikkerhedsselen, hvis man færdes i nærheden af de østjyske skoler.

Fra og med i dag og tre uger frem holder politiet ekstra godt øje med trafikanterne ved en række folkeskoler.

Den øgede kontrol er en del af den årlige skolestarts-kampagne, hvor Østjyllands Politi står klar med bødeblokken, hvis føreren af bilen eller børnene på bagsædet ikke er spændt fast, mens de er på vej til skole.

Se: Sikker skolestart for de yngste

Ifølge Østjyllands Politi vil betjentene ikke kun undersøge, om sikkerhedsselerne er i brug. Politipatruljerne holder også øje med, om forældrene træder for hårdt på speederen, og om de parkerer forsvarligt.

TV 2 | ØSTJYLLAND har endnu ingen informationer om, hvor mange østjyder der mandag blev taget for at bryde færdselsreglerne ved de østjyske skoler.

Tidligere i dag, mandag, blev en bilist i Haslev på Sjælland taget for at køre 134 kilometer i timen på en skolevej