Politiet hjælper i børnepornosag
Østjyllands Politi har beslaglagt en computer på Randers Rådhus, der muligvis har været anvendt i en sag om børneporno.
15. sep 2010, kl. 09:47
Mere end 30 dage gammel
Computeren blev brugt af en 60-årig it-medarbejder fra Randers Kommune, som blev fængslet i USA i sidste uge.
- Vi går ind og sikrer tekniske spor, siger vicepolitiinspektør Frits Kjeldsen til Århus Stiftstidende.
De amerikanske myndigheder mener, at den 60-årige mand lokkede en 11-årig pige til at sende billeder af sig selv, og at han også truede pigen med at sprede billederne på internettet.
Undersøgelsen af sagen begyndte i midten af august, og der fik myndighederne sporet beskederne til en internetudbyder i Danmark. Men de fandt senere ud af, at beskederne var sendt fra en amerikansk internet-adresse.