Politiet: Hjælp de ældre med at undgå tricktyverier
Østjyllands Politi har registreret to nye tricktyverier, og det får politiet til at komme med et generelt råd
Mandag eftermiddag blev to ældre kvinder i henholdsvis Randers og Aarhus snydt for et pengebeløb som følge af et tricktyveri.
Her havde ukendte gerningsmænd ringet dem op og påstået, at de var fra de ældre kvinders bank, og at de skulle bruge deres kontooplysninger.
En relativt almindelig fremgangsmåde hos tricktyvene, der ofte går efter ældre, oplyser Østjyllands Politi.
Derfor opfordrer politiet nu alle til at tage en snak med deres ældre pårørende for at give dem råd til, hvordan de kan undgå at blive udsat for tricktyverier.
På side et i den manual står der, at man aldrig skal udlevere pinkode, kort- eller kontooplysninger.
Den information vil Østjyllands Politi altså gerne have, at du deler med eventuelt ældre pårørende.