Politiet: Her er pistolen

Efterlyser vidner efter at 12-årig blev ramt af skud

01:57

1 af 2

Østjyllands Politi har stadig ikke opklaret, hvordan en skarpladt pistol havnede på en offentlig legeplads i Gellerupparken i det vestlige Aarhus.

Pistolen blev tirsdag fundet af en gruppe drenge, hvorefter den ene - en 12-årig lokal dreng - ved et uheld blev ramt i maven.

Drengen blev efterfølgende indlagt på sygehuset, men er dog uden for livsfare.

- Vi har ikke fundet nogen ejermand til våbnet. Hvis nogen ude i området eller andre steder har nogen oplysninger om våbnet, så hører vi meget gerne fra dem, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

"Hænderne op eller bukserne ned"

Efter at have hørt om episoden i medierne har et sønderjysk ægtepar henvendt sig til politiet.

Da det sønderjyske ægtepar tidligere tirsdag gik ud af Bazar Vest i Gellerup blev de holdt op af tre drenge, der sagde "hænderne op eller bukserne ned". Den ene holdt en pistol i hånden.

Østjyllands Politi vil ikke udelukke, at der kan være tale om de samme drenge, som senere fandt pistolen på legepladsen.