Politiet frigiver fotos: Kan du genkende disse tricktyve
Politiet beder om hjælp til at finde to tricktyve, der aflurede pinkode og stjal 83-årig kvindes dankort
I november blev en 83-årig kvinde udsat for et tricktyveri hos Meny på Christian 8.S Vej i Silkeborg.
Nu har Midt- og Vestjyllands Politi frigivet billeder af de formodede gerningsmænd.
Læs også
På overvågningen kan man se en mand og en kvinde, der rundt i butikken befinder sig tæt på den 83-årige kvinde. Også ved køen til kassen, står de lige umiddelbart bag hende, da kvinden skal betale for sine varer. Her aflurede de pinkoden til den 83-åriges dankort.
Udenfor Meny kontaktede tricktyvene den 83-årige kvinde.
Læs også
Efterfølgende er der blevet hævet tre gange på det stjålne dankort. Manden kan ses på overvågningsbilleder fra hæveautomaten hos en af Jyske Banks afdelinger i Silkeborg.
Midt- og Vestjyllands Politi vil gerne høre fra folk, der kan genkende de to personer.
Henvendelser kan ske på telefon: 72 58 97 55.