Politiet fik en heldig fangst

Østjyllands Politi har, en anelse tilfældigt, fundet to formodede gerningsmænd til et røveri

Genrefoto.

Den 5. juni fik en mand frarøvet sin pung ved Klostertorv i Aarhus, efter at være blevet truet verbalt. Det meldte han til politiet, men gerningsmændene var over alle bjerge.

Indtil onsdag aften, hvor de to, en 19-årig og en 26-årig mand, blev truffet af politiet på en indregistreret motorcykel, som var blevet købt ved hjælp af det røvede dankort.

- Vi havde ikke kendskab til, at det var dem. Vi meldte anholdelsen til ejeren, der stod indregistreret på motorcyklen, og han fortalte, at han har været udsat for røveri, siger politiassistent ved Østjyllands Politi Marianne Morgen til tv2oj.dk.

Det er lykkedes de to at købe motorcyklen på et stjålet dankort, der også blev spærret. Hvordan det er lykkedes, ved Østjyllands Politi ikke.

De to mænd er nu anholdt og bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør.