Politiet fanger fartbøller
Næsten hver dag er politiet ude på fartkontrol på vejene omkring Skanderborg og Odder.
Politiet foretager hastighedskontroller som aldrig før, skriver Horsens Folkeblad.
- Stort set hver dag er vi ude og måle hastigheder på vejene i Skanderborg-Odder politikreds. I forgårs aftes stod vi f.eks. en lille times tid på Århusvej i Stilling, hvor ni bilister fik bøder for at køre for stærkt, siger vicepolitikommisær Jan Krogh Rasmussen, Skanderborg, til avisen.I går var hastighedspatruljen i Tebstrup og noterede tre bilister, der kørte mere end de tilladte 60 km/t. Man var også på Ladegårdsbakken i Skanderborg, hvor bl.a. to trafikanter kørte så hurtigt, at de står til en betinget frakendelse af kørekortet.På strækningen må man højst køre 60 km/t, men den ene, en midaldrende mandlig motorcykelist, kørte 110 km/t, mens den anden, en 19-årig bilist, kørte 107 km/t.