Politiet fandt 888 skunkplanter

Kærestepar havde skunklaboratorium

Et kærestepar fra Hasselager ved Aarhus fremstilles i dag i grundlovsforhør sigtet for at sælge narkotika og drive et skunklaboratorium.

Østjyllands Politi havde oplysninger om, at kæresteparret havde et skunklaboratorium i deres hjem, og at der blev solgt narko fra adressen. Med en retskendelse i hånden ransagede Østjyllands Politi parrets hjem i går. Den 32-årige mand og den 24-årige kvinde er sigtet for at have dyrket 503 skunkplanter svarende til 23 kilo hash, samt at have dyrket 385 stiklinger svarende til 17 kilo hash.