Politi kontaktet af advokat for person i flugtbil: Melder sig selv

Midt- og Vestjyllands Politi er blevet kontaktet af en advokat for en af de personer, der befandt sig i den flugtbil, der i Silkeborg påkørte en 68-årig kvinde, som senere døde af sine kvæstelser

En 68-årig kvinde blev dræbt, da hun fredag aften var i færd med at krydse Viborgvej i Silkeborg. Her blev hun ramt af en grøn Peugeot 308, der kørte fra stedet. Foto: Local Eyes

Der er lagt blomster ved det sted, den 68-årige kvinde blev dræbt.

1 af 2

Politiet er blevet kontaktet af en advokat for en af personerne, der befandt sig i en bil, der flygtede fra en dødsulykke fredag aften. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

- Vi er nu blevet ringet op af en person, der fortalte, at han repræsenterede en af de personer der befandt sig i den bil, der kørte den 68-årige kvinde ned, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Jan Nørrum til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Politiet efter trafikdrab: - I kan lige så godt melde jer selv

Midt- og Vestjyllands Politi har en 'kraftig formodning om', hvem der var til stede i bilen på gerningstidspunktet

Kvinden blev dræbt, da hun fredag aften klokken 21.14 var i færd med at krydse Viborgvej i Silkeborg. Her blev hun ramt af bilen, en grøn Peugeot 308, der ifølge politiet formentlig kørte i høj fart. Efter uheldet fortsatte bilen uden at standse ad Viborgvej i sydlig retning, hvor den svingede til højre ad Nørrevænget i Silkeborg og forsvandt.

Flugtbilen, en grøn Peugeot 308, der dræbte en 68-årig kvinde i Silkeborg, blev fredag aften fundet på H.C. Andersensvej. Foto: Peter Erfurt - 24-7news

Klient vil melde sig selv

Politiet ved endnu ikke om der er tale om advokaten repræsenterer føreren af bilen eller en af de to passagerer, der også befandt sig i bilen under påkørslen.

Ud over at stille spørgsmål til sagen, som politiet ikke kunne give, oplyste advokaten, at hans klient ville melde hos politiet, men han sagde intet om, hvornår det ville ske. 

Læs også Politiet leder efter tre personer efter dødsulykke

Midt- og Vestjyllands Politi er fortsat meget interesseret i at høre fra eventuelle vidner til ulykken eller personer, der kan have set de tre personer ved H.C. Andersens Vej fredag aften i Silkeborg. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

01:53

VIDEO: Politiet har en klar formodning om, hvem personerne i flugtbilen er og opfordrede dem lørdag til at melde sig selv på politistationen. Hør mere om det her.

Luk video