Politiet: En rolig start på Aarhus Festuge
Der var mange mennesker i byen, men ingen større problemer på Aarhus Festuges første aften
29. aug 2015, kl. 13:38
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi er godt tilfredse med folks opførsel i byen fredag aften, der markerede den første aften i Aarhus Festuge.
- Der var forholdsvis mange mennesker i byen, men det var med en god tone, siger vagtchef Peter Hallstrøm til tv2oj.dk.
Derfor var der heller ikke meget at lave for Østjyllands Politi.
- Fra vores side var det en relativt stille og rolig nat, siger han.
Den eneste undtagelse var et røveri ved Åen i Aarhus, hvor to ukendte gerningsmænd slap afsted med et dankort og en mobiltelefon, men politiet betegner det som en sag, der ikke direkte har noget at gøre med, at der var flere folk i byen på grund af Aarhus Festuge.