Politiet efterlyser vidner til Aldi-røveri

Mandag kl. 10.33 blev supermarkedet Aldi på Venøvej i True udsat for et røveri. Østjyllands Politi søger vidner.

Mandag formiddag den 1. marts 2010 henvendte en mand sig ved kassen i Aldi og truede med en kniv ekspedienten til at udlevere penge fra kassen.

Gerningsmanden løb fra stedet og blev sidst set i boligområdet omkring Aldi. Østjyllands Politi sendte flere politipatruljer til stedet, men det lykkedes ikke at finde gerningsmanden.

Gerningsmanden beskrives således:

Mand, 17-19 år.

Ca. 180 cm høj

Mellemøstlig af udseende og med et lille overskæg.

Iført blå hue, blåt partisantørklæde samt blå benklæder.

En sort Audi, der kørte ad Agerøvej, Holmstupgårdvej og Blomstervej i høj fart, kan muligvis kædes sammen med røveriet.

Undersøgelsen af gerningsstedet viste, at der var fodspor i sneen af den formodede gerningsmand. Han er angiveligt gået til Aldi fra Agerøvej - Venøvej, og han flygtede ad Skjoldhøjvej - op ad stien, hvor han forsvandt i området ved Strynøvænget.

Henvendelse om sagen til Østjyllands Politi kan ske på telefon 87 31 14 48 eller 114.