Politiet efterlyser mand efter groft røveri
Gerningsmanden truede personalet med en kniv.
Sydøstjyllands Politi efterlyser nu en mand, der truede personalet i Fakta på Højvangs Centret 3 i Skanderborg til at udlevere kassebeholdningen. Røveriet skete den 8. maj 2019 kl. 18.30.
Gerningsmanden truede personalet med en kniv og stak herefter af fra gerningsstedet til fods.
Læs også
Gerningsmandens flugtvej tyder på, at han havde et grundigt kendskab til området.
Har man set noget eller ved noget om røveriet, kan politiet kontaktes på tlf. 114.
Beskrivelse af den efterlyste mand
- Mellem 18 til 25 år
- Omkring 175 til 185 cm. høj
- Adræt og almindelig til muskuløs af bygning
- Kraftige sorte øjenbryn og en karakteristisk næse.
- Iført: sort trøje med hætte, sorte bukser, mørke sko med hvide såler og han anvendte en halsedisse som maskering.