Politiet efterlyser disse mænd efter knivdrab

Politiet leder nu efter to østjyske mænd, der mistænkes for at have knivdræbt en 35-årig mand onsdag aften

Her ses de to mænd, der mistænkes for at have knivdræbt den 35-årige mand. Foto: Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi spærrede onsdag aften området af, der hvor den 35-årige blev fundet. Foto: Per Frank Paulsen

Drabet er sket her ved Haverslev, der ligger mellem Randers og Aalborg. Foto: Google Maps

1 af 3

Lige nu har politiet i gang med en stor eftersøgning af 28-årige Kion Hjaltalin Bertelsen og 24-årige Mohammed Omar Royeq, der mistænkes for et knivdrab begået onsdag aften i et industriområde ved Haverslev mellem Randers og Aalborg.

Læs også Det heldige dusin vinder 5.000.000 kroner: - Ret uvirkeligt

Nordjyllands Politi, der leder efterforskningen, oplyser til TV2 ØSTJYLLAND, at de to efterlyste har 'relationer til Østjylland', men politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at uddybe oplysningen.

Ifølge TV2 ØSTJYLLANDs oplysninger er de efterlyste begge fra Randers-området.

Ved du noget?

Har du oplysninger i sagen hører politiet gerne fra dig på telefonnummer 114.

- Hvis man har oplysninger om, hvor disse to mænd befinder sig, så skal man straks ringe til os på telefon 114, siger efterforskningslederen og politikommissær Carsten Straszek fra Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Lad være med selv at rette henvendelse til dem, men ring til politiet med informationen.

01:02

VIDEO: Nordjyllands Politi oplyser til TV2 ØSTJYLLAND, at de to efterlyste har 'relationer til Østjylland'. Video: Local Eyes

Luk video

En person er anholdt i sagen

Tirsdag aften ved 21.30-tiden fik Nordjyllands Politi en melding om et voldsomt slagsmål ved en tankstation i Haverslev.

Da patruljerne ankom, til stedet fandt de den 35-årige mand i nærområdet. Han var blevet stukket med en kniv. Klokken 21.48 blev han erklæret død.

Nordjyllands Politi undersøger gerningsstedet. Foto: Per Frank Paulsen

- Vores indledende efterforskning gav os hurtigt efterretninger om, hvem de formodede gerningsmænd er - så vi har fornuftige spor at gå efter. Det er et spørgsmål om tid, før vi finder dem, så de kan lige så godt melde sig selv, siger Carsten Straszek.

Politiet har natten igennem og torsdag formiddag efterforsket sagen, indsamlet spor og afhørt personer. Klokken 03.00 på en blev en 20-årig mand anholdt og sigtet. Han er torsdag blevet løsladt, men han er stadig sigtet i sagen.

Det er her ved Haverslev, at den 35-årige blev fundet. Foto: Per Frank Paulsen

På nuværende tidspunkt ønsker Nordjyllands Politi ikke at udtale sig yderligere om den 20-årige og hans forbindelse til knivdrabet.

Den 35-åriges pårørende er underrettet.

Herunder ses de to mistænkte i sagen.

28-årige Kion Hjaltalin Bertelsen.

24-årige Mohammed Omar Royeq.