Politiet efterlyser flygtet fange
Politiet leder efter Mich Angelo Hjorth
Østjyllands Politi efterlyser 40-årige Mich Angelo Hjorth, der i går flygtede fra Psykiatrisk Afdeling i Randers. Sammen med to andre fra afdelingen hoppede de over et hegn.
Mich Angelo Hjorth sad surrogatfængslet for forsøg på manddrab og trusler på livet forøvet mod en tidligere kæreste.
- Man skal ringe til politiet, hvis man ser ham, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.
Han betragtes ikke som farlig over for andre end den tidligere kæreste. Politiet har kontaktet kvinden og fortalt hende om flugten.
Mich Angelo Hjorth er 172 centimeter høj, kraftig af bygning og har et ar ved underlæben på fire centimeter.
Politiet formoder, at han opholder sig i Østjylland.
Henvendelse til Østjyllands Politi kan ske på 8731 1448 eller 114.