Politiet efterlyser en 21-årig mand

En 21-årig mand fra Horsens er efterlyst. Han forlod hjemmet i sidste uge, og er ikke set siden

Den 21-årige mand forlod sin bopæl på Odinsgade i Horsens den 14. november, og er ikke set siden Foto: Google Street View

Sydøstjyllands Politi efterlyser en 21-årig østeuropæisk mand. Han er ikke set siden 14. november, hvor han forlod sit hjem på Odinsgade i Horsens. Han gik væk i en depressiv tilstand.

Torsdag blev han meldt savnet af sin bofælle, der ikke havde set ham i over en uge.

- Hans bofælle er begyndt at blive bekymret, fortæller Jørn Lindhardt, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Den efterlyste

Mand 21 år

Østeuropæisk

175 - 180 cm

Fedladen

Hvid hudfarve

Brunt kort hår

Mørk jakke

Mørke bukser

Vintersko

Medbragte hvide høretelefoner

Den 21-årige mand beskrives som 175-180 centimeter høj, fedladen, hvid hudfarve og med kort brunt hår. Han var iført mørke bukser, mørk jakke og vintersko, og havde også hvide høretelefoner med.

Ifølge vagtchefen havde han ikke taget sin telefon med sig, og politiet ved derfor ikke, hvor man præcist skal lede efter ham. Derfor beder man offentligheden om hjælp.

Hvis man har set den 21-årige, bør man kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114.