Politiet affyrede varselsskud mod tyve
En gruppe unge mænd fra Århus-området havde udset sig sportforretning i Middelfart som mål for et natligt tyvetogt.
11. nov 2009, kl. 09:44
Mere end 30 dage gammel
En betjent affyrede varselsskud med sin pistol, da han tidligt onsdag morgen forsøgte at stoppe en gruppe indbrudstyve, der var ved at tømme en sportsbutik i Middelfart. Det skriver fyens.dk.
Fem-seks unge var kommet kørende i to biler til forretningen Sportmaster, og det var et tip fra en borger, som fik alarmeret politiet.
Det var under tyvenes forsøg på at komme væk i den ene bil, at en betjent brugte sin pistol. Fire andre blev stoppet af politihunde.
Tyvene er fra Århus-området, oplyser politiet.