Politiet afblæser eftersøgning: 74-årig fundet i god behold

74-årig mand er atter hjemme

Foto: Colourbox

Den 74-årige mand, som Østjyllands Politi tirsdag aften bad offentligheden om hjælp til at finde, er kommet hjem, og han er i god behold.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Manden havde forladt sit hjem i Aarhus-forstaden Højbjerg tirsdag formiddag klokken 11.00 i nedtrykt sindstilstand.

Østjyllands Politi blev derfor alarmeret, og tirsdag aften bad politiet offentligheden med hjælp til at finde manden, som de havde en teori om, var søgt mod Marselisborg Lystbådehavn ved Tangkrogen i Aarhus.

Men natten til onsdag kunne Østjyllands Politi afblæse eftersøgningen, da den 74-årige mand var blevet fundet og bragt sikkert hjem.