Politiet advarer om pirattaxaer på Smukfest

Sydøstjyllands Politi sigtede torsdag nat en mand for at køre pirattaxa ved Smukfest i Skanderborg.

Hold jer til shuttlebusserne og de autoriserede taxaer, lyder det fra Sydøstjyllands Politi på Smukfest. Foto: Jørgen Jessen - Ritzau Scanpix

En 44-årig mand fra Aarhus blev natten mellem torsdag og fredag sigtet for at køre pirattaxa ved festivalen Smukfest i Skanderborg.

Det var en autoriseret taxachauffør, der opdagede manden og gjorde Sydøstjyllands Politi opmærksom på ham:

For det første er pirattaxaer ulovlige. Derudover er de ikke godkendte, priserne er horrible, og der er ingen sikkerhed omkring det.

Poul Steffensen, politikommissær hos Sydøstjyllands Politi

- Det er en autoriseret taxavognmand, der anmelder det ved hjælp af nummerpladen, da han kan se, at der holder en vogn foran, hvori chaufføren henvender sig til en gruppe festivalgæster. Gruppen retter henvendelse til den autoriserede taxachauffør i stedet, og fortæller ham, at de lige er blevet tilbudt et lift af manden i vognen foran, fortæller Poul Steffensen, politikommissær hos Sydøstjyllands Politi.

Læs også Smukfest om få kvinder på plakaten: Vi retter os efter publikum

Politiet har desuden modtaget flere uafhængige anmeldelser om andre registreringsnumre på mulige pirattaxaer, som de i øjeblikket undersøger.

02:06

VIDEO: Smukfest har stor betydning for Skanderborg som by.

Luk video

Der er ingen sikkerhed omkring det

Politiet opfordrer festivalgæsterne til at holde sig fra de uautoriserede taxaer og i stedet bruge de gratis shuttlebusser eller de autoriserede taxaer:

- For det første er pirattaxaer ulovlige. Derudover er de ikke godkendte, priserne er horrible, og der er ingen sikkerhed omkring det, siger Poul Steffensen, politikommissær hos Sydøstjyllands Politi.

Den 44-årige mand fra Aarhus står til at modtage en bøde for lovovertrædelsen. 

Shuttlekøreplan på Smukfest

RØD 1 - KÆRLIGHEDEN - SHERWOOD/SKOVLUNDEN T/R
KærligHeden – Sherwood/Skovlunden – KærligHeden
Fra fredag 2. august kl. 7.00 til mandag 12. august kl. 14.00

 

BLÅ 2 – HOLST - SHERWOOD T/R
Sherwood – Holst – Sherwood
Fra søndag 4. august kl. 14.00 i døgndrift indtil mandag 12. august kl. 14.00

 

GUL 3 – PARKERING - SHERWOOD/SKOVLUNDEN
Parkering – Sherwood/Skovlunden – Parkering
Fra fredag 2. august kl. 07.00 i døgndrift indtil mandag 12. august kl. 14.00

 

SORT 4 – PARKERING til KÆRLIGHEDEN
Parkering – KærligHeden – Parkering
Fra fredag 2. august kl. 07.00 i døgndrift indtil mandag 12. august kl. 14.00