Politiet advarer mod bedragere

Politiet advarer mod fup-firma, der lokker deres ofre til at indbetale penge i den tro, at de har vundet en drømmerejse.

Tilfældige ofre er ifølge Århus Politi blevet snydt af et 'amerikansk firma', der via emails eller telefonopkald glædestrålende fortæller, at de har vundet et krydstogt til USA og Caribien.

Ofrene bliver bedt om at oplyse deres kontonummer, så de kan betale 1.000 dollars for en pakke med mere materiale om rejsen. Som garanti for betalingen bliver beløbet kort efter trukket fra ofrenes konto, men de hører aldrig mere og får dermed hverken den lovede pakke eller rejsen.

Kriminalpolitiet i Århus advarer kraftigt mod at give kreditoplysninger fra sig og

på denne måde lade sig snyde.