Politiet advarer firmaer om snydemails i sommerferien

Sommeren er højsæson for svindel, hvor kriminelle forsøger at lokke penge ud af virksomheder og foreninger.

Kriminelle forsøger at franarre virksomheder og foreninger pengebeløb ved at udgive sig for at være direktør eller formand. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Hvis man som ansat i en virksomhed eller frivillig i en forening i løbet af sommeren modtager en mail fra sin chef eller formand, hvor den overordnede beder om en pengeoverførsel - så skal man være på vagt.

Rigspolitiet advarer om, at der især i sommerferien er fare for, at virksomheder og foreninger bliver udsat for en særlig type bedrageri, der kaldes "direktørsvindel" eller "CEO-fraud".

Læs også Er du blevet snydt? Ny kampagne skal lære os at undgå billethajer

Her forsøger kriminelle at franarre virksomheder og foreninger pengebeløb ved at udgive sig for at være direktør eller formand.

Ifølge politiets landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) er sagerne især rettet mod mindre foreninger. Det fortæller centerchef Trine Møller i en pressemeddelelse.

I sommerferien er der ofte kun få medarbejdere på arbejde, og de skal måske løse nogle andre opgaver, end de plejer.

Trine Møller, centerchef, LCIK

- I sommerferien er der ofte kun få medarbejdere på arbejde, og de skal måske løse nogle andre opgaver, end de plejer.

- Så når der kommer en mail, der beder om en pengeoverførsel, kan der være større risiko for, at en vikar ikke stiller spørgsmål eller kender de normale sikkerhedsrutiner ved betalinger og overførsler og bare gør, som man bliver bedt om.

- Det udnytter gerningspersonerne bag CEO-fraud, siger Trine Møller.

Det er blandt andre mindre foreninger, der risikerer at modage fup-mails i sommerperioden. Foto: Kristian Djurhuus - Ritzau Scanpix

Undgå at blive narret

Direktørsvindlen foregår typisk via e-mail. Gerningspersonen sender eksempelvis en e-mail til kassereren i en forening fra en mailadresse, der umiddelbart ligner den, som foreningens formand benytter.

I den forbindelse vil gerningspersonen bede om at få overført et bestemt pengebeløb - og ofte give indtryk af, at det haster.

Hvis man reagerer, vil svindleren typisk følge op med en e-mail med de kontooplysninger, som pengene skal overføres til, samt bede om at få tilsendt en kvittering for, at overførslen er gennemført.

Selv om de falske mails ofte ser ægte ud, er det ifølge Trine Møller relativt let at undgå at blive narret, hvis man tager nogle simple forholdsregler.

Læs også Online-supermarked i stormvejr: - Svindel og humbug, skriver kunderne

- Helt lavpraktisk kan man jo prøve at ringe eller sms'e til direktøren eller bestyrelsesmedlemmet og få vedkommende til at bekræfte, inden man overfører pengene, siger Trine Møller og fortsætter:

- Det er også en god idé at tale med medarbejderne eller foreningsmedlemmerne om CEO-fraud, så de er opmærksomme på det. 

Skulle uheldet være ude, opfordrer centerchefen til, at man straks tager kontakt til virksomhedens eller foreningens bank og får overførslen standset.