Politiet advarer: Farlig medicin stjålet i det nordlige Aarhus
Politiet opfordrer til at man kontakter dem eller afleverer de stjålne lægemidler på apoteket, hvis man kommer i besiddelse af dem
I forbindelse med et indbrud på Brendstrupvej i det nordlige Aarhus er der blevet stjålet farlig medicin, der kan være livstruende.
- Der er ikke tale om større mængder medicin, da det er blevet stjålet fra en lægetaske. Der er dog tale om medicin, der også kan være farligt i de mængder, der er blevet stjålet, forklarer vagtchef ved Østjyllands Politi Martin G. Christensen
Medicinen blev stjålet derfra i nat på et tidspunkt i tidsrummet mellem midnat og klokken 05.00 søndag morgen.
Læs også
Det drejer sig om forskellige slags medicin, heriblandt Adrenalin, Morfin, Benzodiacepiner og Atropin. De beskrives alle af Østjyllands politi som værende farlige i ukyndige hænder.
- Politiet opfordrer i samråd med Styrelsen for patientsikkerhed til, at man, såfremt man kommer i besiddelse af disse stjålne lægemidler, kontakter politiet eller afleverer dem på apoteket, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.