Politi rejste massevis af sigtelser ved festival

Østjyllands Politis færdselsafdeling deltog ved weekendens motorfestival i Allingåbro. Det kom der 54 sigtelser ud af.

Østjyllands Politi har blandt andet sigtet en motorcyklist, som overhalede en civil politibil på baghjulet.

Lørdag stod den i hestekræfternes tegn, da der blev afholdt Motorfestival i Allingåbro.

Her var toptunede traktorer, motorcykler og lynhurtige biler samlet, men politiet var også til stede, og det viste sig, at de fik nok at se til.

Læs også Festival med sindssyge hestekræfter og flyvende dæk: - Det er sgu fedt

I løbet af lørdagen sigtede Østjyllands Politis færdselsafdeling nemlig hele 45 personer, som samlet fik 54 sigtelser. 29 af sigtelserne relaterede sig til for høj hastighed på både landevej og motorvej.

01:10

VIDEO: Se en video fra lørdagens motorfestival.

Luk video

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Èn af de sigtede skulle lige vise sig på sin motorcykel ved at overhale en traktor og en bil, mens han kørte på baghjulet. Desværre for ham var bilen en civil patruljevogn, og tricket resulterede i en betinget frakendelse af kørekortet, skriver Østjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Læs også Politiet bekymret for Bo – er ikke set i fire dage

Politiet rejste også sigtelser for ulovlige overhalinger, for tæt kørsel, kørsel over for rødt lys og for brede traktorer på vejen.

29 personer overskred fartgrænsen:

  • 1 x bil der kørte for hurtigt i byen – får et klip i kørekortet
  • 1 x bil der kørte for hurtigt på landevejen – får en bøde
  • 3 x motorcykel der kørte for hurtigt på landevejen – får alle et klip i kørekortet
  • 14 x bil der kørte for hurtigt på landevejen – får et klip i kørekortet
  • 2 x bil der kørte så hurtigt på landevejen, at de får en betinget frakendelse af kørekortet
  • 1 x køretøjer der kørte for hurtigt på motorvejen – får en bøde
  • 4 x køretøjer der kørte for hurtigt på motorvejen – får et klip i kørekortet
  • 3 x køretøjer der kørte så hurtigt på motorvejen, at de får en betinget frakendelse af kørekortet