Politi jagter mand bag voldtægtsforsøg i Silkeborg
En 51-årig kvinde blev sidste onsdag udsat for et voldtægtsforsøg i Lysbro Skoven i Silkeborg.
12. sep 2007, kl. 18:03
Mere end 30 dage gammel
Det fortæller Radio Silkeborg på deres hjemmeside. Voldtægtsforsøget fandt sted onsdag d. 5. september om eftermiddagen ml 15 og 16, da kvinden var ude at gå en tur i skoven.
Her blev hun grebet bagfra af en mand, der væltede hende omkuld.
Manden nåede at lyne både kvindens og sine egne bukser ned, inden det lykkedes kvinden at slippe fri og løbe væk. Manden fulgte ikke efter hende, oplyser Radio Silkeborg.
Politiet søger vidner, der kender til overfaldet, eller som har været i Lysbro Skoven sidste onsdag mellem 15.00 og 16.00.
Midtvestjyllands Politi har telefon-nummer: 96 10 14 48