Politi jagtede knallertkører
Knallertfører forsøgte at stikke af fra politiet
2. maj 2012, kl. 09:38
Mere end 30 dage gammel
En politipatrulje bemærkede i aftes en stor knallert med to personer på. Knallertføreren forsøgte at køre fra politiet, idet han kørte ad cykelstien langs Chr. X. Vej i Viby mod færdselsretningen.
Afstanden mellem politibilen og knallerten var ca. 100 meter, da føreren mistede herredømmet over knallerten og væltede. Passageren ramte ved styrtet en lygtepæl og fik brud på arme og ben.
Den tilskadekomne er en 25-årig mand, som blev indlagt på hospitalet. Føreren af knallerten er en 22-årig mand, som blev anholdt for spirituskørsel og flere overtrædelser af færdselsloven i øvrigt.