Politi jager syv tons fyrværkeri
Importør af ulovligt fyrværkeri for 600.000 kr. har dækket sig ind bag uskyldigt firma i Randers.
Politiet i Randers er i disse dage på jagt efter næsten syv tons ulovligt knaldfyrværkeri, som er importeret illegalt fra Tyskland.
Den ukendte importør har misbrugt et randrusiansk handelsfirma, som han påstod, han repræsenterede, da han for 600.000 kr. i kontanter købte fyrværkeriet i Tyskland. Det oplyser vicekrimininalkommissær Jesper Jørgensen til TV2 / ØSTJYLLAND.
Firmaet gik til politiet, da det fra den tyske sælger fik tilsendt en kvitering for kanonslag og andet, som firmaet aldrig havde bestilt, købt eller betalt.
Udover de syv tons, som politiet aktuelt leder efter, omfatter sagen også de næsten 1200 kg ulovligt knaldfyrværkeri, som i slutningen af november blev beslaglagt i Romalt ved Randers.
Se mere i aftenens udsendelser på TV2 / ØSTJYLLAND.
Læs også:
42-årig" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12685">42-årig fængslet i fyrværkeri-sag
1" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12677">1 ton ulovligt fyrværkeri i udhus