Politi: Flere anholdelser på vej
Yderligere to sigtes i masseslagsmål
Weekendens masseslagsmål i Bispehaven er fortsat under optrevling hos Østjyllands Politi.
I dag bliver en 17- og en 18-årig fremstillet i grundlovsforhør. De er begge sigtes for grov vold. Og det stopper ikke her.
- Vi regner med fortsat at skulle foretage anholdelser, siger Mogens Brøndum, politikommisær ved Østjyllands Politi.
Slagsmålet, der fandt sted lørdag eftermiddag på Ryhavevej i Bispehaven, involverede omkring 10 unge mænd blandt andet fra området.
Her blev en 29-årig mand overfaldet med knive og slagvåben. Han fik tildelt flere slag og stik og punkterede en lunge. Ifølge politiet er den 29-årige udskrevet igen.
Århus Politi har tidligere udtalt, at slagsmålet ikke har relation til noget bandeopgør. Derimod hænger det formentlig sammen med en tidligere episode mellem de involverede parter.